Om Daniel Ishøj

Daniel Ishøj Nielsen. Jeps, ‘Nielsen’ hedder jeg også. Dejlig borgerligt – knap så unikt!

Til dagligt arbejder jeg som Head of Operations ved Danmarks største influencer marketing virksomhed Bloggers Delight. Her har jeg været siden 2013, og er derfor en af dem i Danmark, der har siddet med influencer marketing helt inde under huden i længst tid.
Som min titel antyder, står jeg for meget af den daglige drift, forretningsudvikling – og så har jeg samtidig en masse kreative opgaver, så det hele ikke går op i tal og Excel-ark.

Balancen mellem Excel-ark og det kreative beskriver mig meget godt som person – såvel professionelt som personligt. Jeg holder af begge dele og kunsten er at balance de to ting bedst muligt, så det optimale resultat opnås.

Ved siden af mit arbejde ved Bloggers Delight, har jeg de to webshops &PLANTS og WOOU, som du kan læse mere om ved at klikke rundt på siden her.

Tidligere har jeg blogget under eget navn og senest en boligblog under navnet &ARTICLE. Derudover har jeg drevet plakatvirksomhederne Future Planner og Poster Pusher.

Hvis du har spørgsmål til influencer marketing, iværksætteri, mig personligt eller noget helt fjerde, så er du altid velkommen til at sende mig en mail på hello@danielishoj.dk. Jeg kan også fanges på Instagram under brugernavnet @danielishoj, hvor jeg også er meget aktiv.

De bedste hilsner
Daniel Ishøj